Kære forældre, søskende, bedsteforældre m.fl.

Fredag d.28. juni kl. 17 – ca. 18.30 vil vi holde sommerfest og sammen med Jer vil vi danse og synge vores sommersanglege udenfor.

Derefter sætter vi os i haven og spiser den medbragte aftensmad. (Hver familie sørger for sig selv).

Efter spisningen samler Tanterne børnene indenfor og tager afsked med de børn der skal videre til skole.

Børnene får deres tegninger og malerier og kommer ud til jer, og herefter er festen officielt slut, men man må gerne blive og hygge sig.

Vi laver bastkranse til børnene, som I bedes pynte med blomster, så børnene har blomsterkranse på hovedet til festen.

Det kan være blomster fra haven, grøftekanten, marken osv. Hvis man ikke har tid til at pynte bastkransen på selve dagen, kan man lave den dagen i forvejen og lægge den i en plastpose med lidt vand, så den kan holde sig frisk.

Det vil være godt, hvis muligt, at børnene får en god pause fra børnehaven inden festen.

Vi ønsker alle en rigtig dejlig sommerferie og glæder os til at se jer igen mandag d. 29. juli.

Venlig Hilsen

Tanterne