Hver måneds specielle kvalitet markeres
Børnenes fantasi, fordybelse og samspil understøttes ved, at vi markerer årets gang ved at fejre hver måneds specielle kvalitet.
Børnehaves pædagogik er endvidere baseret på en fast årsrytme, hvor naturens forvandling gennem årsløbet kommer til udtryk i eventyr, sanglege, årstidsfester og udsmykning.
Årets gang
August som fylder vor lo og vor lade
Kornet høster på marken vi glade.
Høsttur
I august er kornet som vi såede i foråret ved at være modent.
Vi tager på høsttur til Hertha Levefællesskab med bus, og forældre er velkomne til at være med denne dag.
Hos bondemanden ser vi ham hamre og slibe le og segl.
Først fortæller han, hvordan man bruger leen og seglene til at høste med, og hvordan man samler kornet sammen til neg.
Herefter går turen evt. i traktorvognen ud i marken. Her viser han, hvordan man bruger leen. Vi synger høstsange under hele processen. Bagefter får hvert barn lov at prøve enten med le eller segl. Inden længe er både forældre og børn i fuld gang.
Når høsten er overstået, samler vi de neg, vi skal have med hjem til børnehaven. Derefter bliver den medbragte madpakke spist med særlig god appetit. Der bliver også tid til at se dyrene på gården, inden vi drager hjem mætte af oplevelser og godt trætte.
September er så rar og kær,
Vi ryster vore æbletræer
Høstfest
De neg vi fik med hjem er nu blevet samlet til små neg som kan holdes i hånden, og nu skal vi tærske.
Alle børn samles om et klæde på terrassen og under sang tærsker vi kornet. Vi kaster avner, og næste dag kan vi gå i gang med at kværne kornet i små kværne.
Melet samles i en stor skål, det skal vi nemlig bruge til vort høstbrød. Inden vi bager, må vi lige kærne smør til brødet. Hvert barn får et lille glas med fløde. Og nu ryster vi glassene til der kommer en smørguldklump til syne i glasset. Vi laver også syltetøj og friskost.
Af de aftærskede neg laver vi en høstkrans, som pyntes med korn og bånd. Nu er alt klar, og høstfesten kan begynde. Hvert barn har en kurv med hjemmefra med alt godt fra grønthandleren eller haven, –frugt, grønt og blomster. Fra disse kurve kommer de ”skuespillere” der er med i høsteventyret, eksempelvis Dronning Spidskål. Efter eventyret synger vi vores høstsange og glade sætter vi os til et veldækket høstbord.
Skt. Michaelsfest
Michaelsfesten holdes omkring d. 29 september som er Michaelsdag, eller i begyndelsen af oktober.
Det er indgangen til mørketiden. På tærsklen til mørket står lysets engel sankt Michael. Ridder Georg som er skt.Michaels hjælper på jorden, skal kæmpe mod det mørke/onde som er udtrykt ved dragen.
Det handler om mod og handlekraft, så her svinges med hjemmelavede sværd og overvindes prøvelser. Her trampes med fødderne og børnene mærker deres viljeskræfter strømme igennem hele kroppen.
Med sværd i den ene hånd, med stjernebånd om hovedet og med blå himmelkapper. En ridderfest hvor ridder Georg overvinder dragen og redder prinsessen. Måske hjembringes en sten fra dragens skattehule sammen med sværd og stjernebånd.
Pærerne falder ned for vor fod.
November
november er en særlig gæst
Med bare grene øsregn og blæst
Lanternefest/ Mortensfest
Lanternefesten er en fest, hvor vi for alvor siger farvel og tak for den lyse sommer og goddag til den mørke tid.
Som optakt til festen laver vi lanterner med fyrfadslys. Alle forældre, søskende og bedsteforældre bliver inviteret med til festen, der finder sted kl. 17.
Vi begynder festen med et lille dukkespil om pigen hvis lys går ud i hendes lanterne. De mennesker og dyr hun møder på sin vej, har heller ingen lys.
Til sidst får hun tændt sit lys af solen, så hun kan tænde lyset for alle de mennesker og dyr der intet lys havde.
Herefter spiser vi sammen – hver familie medbringer lidt mad til fællesbordet.
Så tændes børnenes lanterner og vi gå syngende i et langt optog ud i skoven, hvor vi kalder på Morten vægter.
Morten vægter har sol, måne og stjernekager med fra sin kone til os alle.
Når Morten vægter forsvinder igen, går vi alle syngende hjem til børnehaven igen.
Adventsfest
Adventspiralen laver vi af gran inde på stuen.
Ved indgangen til spiralen stilles lige så mange vokslys, som der er børn og voksne. I midten er der et stort lys.
Børnene ledes fra garderoben til toner af sang og musik, ind i det mørklagte rum, der kun er oplyst af det store lys i midten af spiralen. Vi sætter os på stole rundt om spiralen. En pædagog går først ind i spiralen med et lille lys og tænder det ved det store lys. Lyset sættes i spiralen.
Nu er det børnenes tur til at gå enkeltvis ind og ud af spiralen. Til sidst er hele spiralen oplyst. Det hele foregår under stille sang ledsaget af en cellist. Det er ikke let for et barn at gå ind i en spiralform uden at skræve tværs over det hele og gå den nærmeste vej til lyset. Det kræver stor koncentration. Børnene løftes ud af dagliglivets tummel og får mulighed for en indre oplevelse.
I mørket kan man tænde sit eget personlige lys ved det store fælles lys og de mange små lys kan blive til et lyshav, der oplyser hele barnets verden, eller bare rummet, man er i sammen.
Forældrene som ikke har oplevet det før, er meget velkomne til at være med til adventsfesten.
December er årets mørke ende,
Hård, hvor kun lidt er at bide og brænde,
Men selv i fattigmands usle skjul,
Bringer December en glædelig jul.
Julespil/krybbespil
Krybbespillet udspilles omkring englen Gabriel, Jomfru Maria, Josef, en okse, et æsel, tre værter, tre hyrder og en gruppe af engle.
Rollerne går på skift, så næsten alle når at være alle personer og dyr.
Børnene går op i rollerne og finder nye sider af sig selv alt efter hvilken rolle de spiller.
Det meste af krybbespillet foregår som sangleg med enkelte forbindende talte tekster.
Efter den første uge er forældre eller bedsteforældre velkomne til at komme og kigge på.
I december bliver der bagt pebbernødder og vaniljekranse, og høstkransen bliver forvandlet til adventskrans.
Adventskransen bliver tændt om morgenen ved eventyrfortællingen.
På grøddagen, som er mandag, leger vi nisselege og hører nissehistorier.
Året begynder med januar,
Dagen er kort og isskæg han har.
Hellig tre kongers spil
I januar fortsættes krybbespillet ca. 14 dage, men nu er hyrderne byttet ud med de hellige tre konger og indeholder lidt flere sange.
Fortællestoffet er legender om de hellige tre konger og derefter om flugten til Egypten og Jesu liv som barn.
Hans og de tolv konger
Det er et dramatiseret eventyr med roller som spilles hver dag.
Hans skal besøge sine bedsteforældre nytårsaften for at aflevere en julekage og et ”Hellig tre kongers lys”. Han farer vild i skoven og møder ved et lille bål de tolv måneder i året siddende som konger rundt om bålet. De er klædt i kapper og har kroner på.
Her oplever Hans, hvordan December giver sin styrestav videre til Januar, og han ser det nye år komme frem, for til sidst at finde vej til bedsteforældrene.
Børnene får et forhold til årets 12 måneder og til naturens gang i årsløbet.
Også her er forældrene meget velkomne til at være med.
I februar når dagene længes
Vintergæk og erantis trænges.
Forvandlingsfest/fastelavn
Vi vælger hvert år et nyt tema for forvandlingsfesten.
Det kan f.eks. være i Kinas land, Håndværkere, i Dværgenes rige eller måske på Kong Vinters slot.
Det er forældrene, der står for udklædning som skal rette sig efter temaet.
Det hele er formet, så børnene kommer til at indgå som deltagere i den historie, der danner baggrund for festen.
Der skal selvfølgelig findes en konge og dronning, der kan herske i forvandlingsriget det næste år.
På Kong Vinters slot var der eksempelvis dalet snekrystaller ned, – én til hvert barn.
Herimellem var der to særlige krystaller, der indikerede, at de to børn der fik dem, var den nye konge og dronning. Da temaet var Kina, lå budskabet i lykkekagerne etc.
Vi udsmykker børnehaven efter årets tema og vi laver fastelavnsris mm., vi har dog ingen tøndeslagning i børnehaven.
Marts med den dejlige forårssol,
Bringer tøvejr og blå viol.
April nu solens stråler milde,
Varmer den påske- og pinselilje.
Påskefest
Et par uger inden påskefesten forbereder vi en påskehave.
Børnene tager en lille skål med hjemmefra. Skålen sår vi til med spiseligt korn og karse og sætter i vindueskarmen, så solen kan få det til at spire og gro.
Vi finder en stor gren fra haven, som hentes ind og forvandles til vores påsketræ. Her skal alle børnenes udpustede og nymalede æg hænges op.
Udenfor laver vi påskeharereder af strå, blade og mos. Indenfor laver vi en skål, der skal bruges til vores æg.
Når dagen for påskefesten oprinder, dækker vi et smukt påskebord, og alle skal ud for at lægge reder ud til påskeharen.
Så følger påskeeventyret, og herefter går vi atter i haven for at se til påskerederne.
Minsandten om ikke påskeharen har lagt chokoladeæg og hønseæg i de vidunderligste farver i rederne!
Alle æg bliver samlet og så skal der trilles æg.
Derefter synger vi påskesange, og til sidst sætter vi os til påskebordet og spiser harebrød.
Påskens budskab om opstandelse bliver udtrykt gennem ægget, der gemmer på livets kraft i den ovale form, der hverken har begyndelse eller ende.
Påsken er hos os en glædens fest med farver og spirende nyt liv. Derfor er der kulørte æg, små påskehaver, eventyr og sanglege om den fremspirende natur.
Maj er yndig og frisk som en brud,
Fuglene synger og træer springer ud.
Pinse
Vi kombinerer ofte pinseturen med såtur.
Vi laver pinsefugle som skal med på vores tur til bondegården. Hos bonden skal vi så korn til næste års høst.
Vi kigger igen til dyrene og bonden fortæller om forårstiden på gården.
Vi synger vores sanglege og spiser de medbragte madpakker.
Efter turen får børnene deres fugle med hjem.
Så kommer juni den kære skærsommer
Med sine tusinde rosenblomster.
Sommerfest
Sommerfesten holder vi en fredag eftermiddag omkring skt. Hans.
Alle børn, søskendebørn, forældre, bedsteforældre og oldeforældre er inviteret.
Festen er afslutningen for de store børn, der skal videre i børnehaveklasse – og en ny begyndelse for de mindre, som ikke længere er de små i børnehaven, når vi mødes efter ferien.
Alle samles og vi danser vores sommersanglege sammen. Senere spiser vi vores medbragte mad ude i det fri, hvis vejret tillader det.
Når alle er mætte, går børnehavebørn og pædagoger indenfor. Her samles vi i en rundkreds og hører en lille plantelegende. Vi siger et særligt farvel til de børn, der skal videre ud i verden og livet. Med sig får de en særlig gave.
Inden de går ud til deres forældre igen, får alle børnene deres samling af årets malerier og tegninger med hjem.
Derpå juli med heden og varmen
Kornet står rankt og gult på marken
Sommerferie
I juli er børnehaven lukket og alle holder sommerferie. Pædagogerne forbereder det nye år.