Vores dagligdag
– Markblomsten åbner kl. 7.30 og lukker kl. 16.30
Dagen begynder med morgenhygge. Børnene kan hjælpe med at ælte dej, forberede dagens mad eller lege. Mellem kl. 9 og 9.30 er der morgensamling og eventyrfortælling. Fra kl. 9.30 til 10.30 fri leg/kunstneriske aktiviteter, forberedelser til årstidsfester (hver dag har sin bestemte aktivitet). Kl. 11.30 til 12.00 kommer vi alle ind og laver sanglege/eurytmi. Kl 12.00 er der frokost, og efter fælles oprydning er der fri leg og aktiviteter mellem 12.30 og 14.15. Fra kl. 14.15 til 14.45 er der eftermiddagsmad og derefter boltrer børnene sig ude eller inde indtil lukketid kl. 16.30.
Børnene deltager på naturligste vis i både forberedelse, udførelse og oprydning af alle aktiviteter, hvilket giver dem fornemmelse af ansvar, tilhør og betydning.
Ugens gang
Pædagogerne benytter hver dag en stor del af deres tid til at udføre almindelige praktiske gøremål som en integreret del af samværet med barnet.
Det er gøremål knyttet til traditionelt husarbejde som madlavning, opvask, strygning, håndarbejde af forskellig slags, reparation af legetøj, enkelt snedkerarbejde, udearbejde som snerydning eller havearbejde osv. Den voksne lægger vægt på at udføre arbejdet i et roligt tempo, gå op i det med glæde og interesse og skabe en god og rar atmosfære omkring sin aktivitet. Hvis børnene ønsker det kan de indgå i arbejdet sammen med den voksne.
Ved at bringe varierede arbejdsprocesser ind i barnets daglige liv, kan vi give dem noget af dette rige erfaringsområde tilbage. Konkrete og anskuelige gøremål udgør også en unik inspirationskilde til barnets egen leg. Det giver hvert enkelt barn frihed til at udvælge, hvad det vil lege. Hvornår det vil gøre det og på hvilken måde, alt efter alder og personlighed.
I disse aktiviteter får barnet en tryghed gennem efterligning af voksne forbilleder, samtidig med at frihedsmomentet er indbygget: Enhver henter impulser til egen virksomhed.
Ved at deltage eller lege efter indprenter barnet sig ubevidst denne logik i sin erfaringsverden. Dette danner et organisk og frugtbart grundlag for senere abstrakt logisk tænkning. Enkelte arbejdsoperationer som f.eks. at vride en gulvklud, vaske kopper af, save en kæp over o.lign. øver også koordinationen mellem muskler, nerveimpulser og sanseindtryk, noget der igen er forudsætning for bl.a. læse og skrivefærdigheder.
I den frie leg bruger barnet hele sit væsen. I samspillet med omgivelserne erfarer barnet på det ubevidste plan sin viljes muligheder og begrænsninger. Emotionelt er den frie leg et område, hvor barnet både kan bearbejde og eksperimentere med sine følelser.
For øvrigt er det tilladt at ”kede” sig ind i mellem, da der efterfølgende hos det normale barn opstår trang til at handle. Derved bliver barnet medskabende på sit eget livsindhold, og legetiden i børnehaven går fra beskæftigelse til selvudvikling.
Kredsen kan bruges til at formidle årstidernes og højtidsfesternes kvaliteter til barnet. Gennem sanglege, vers og rim, i bevægelse og i ro, bliver forskellige temaer bearbejdet. ”Læring” foregår her ud fra den helhed årstiden repræsenterer og bygger på børnenes efterligningsevner, deres behov for rytme og deres opmærksomhed overfor sanseindtryk.
Sanglegen udgør en væsentlig del af kredsen. Her spiller børnenes forhold til hinanden en stor rolle: Man hilser, man takker og vælger sig en ven, man danser med hinanden, giver og tager. Ofte kan man se, hvordan et barn, som stræber efter at finde sin plads i gruppen, får hjælp til at integrere sig gennem sanglegen.
Rytmen, trinnene og bevægelserne i kredslegen styrker barnets kropsbeherskelse. Det hjælper barnet til at tage sin krop i besiddelse, opnå større sikkerhed og kraft, mere smidighed og lethed i bevægelsesmønstrene. En grundlæggende erfaring med sanglegskredsen er, at børnene får røde kinder, bliver ivrige og glade. Får nye kræfter og ny energi. I sanglegen videreføres kulturarven i sang, rim og remser. Børnene møder forskellige håndværk; skomageren, fiskeren, bonden eller kvinden, som vugger sit barn. De skiftende indslag kan også knyttes til børnenes forskellige temperamenter – i mødet med kendte skikkelser fra skov og mark, de fire elementer jord, ild, luft og vand eller fabler og eventyrfigurer.
Sanglegene planlægges og udformes af medarbejderne, som udvælger lyrik og prosatekster, sange og lege under hensyntagen til børnegruppens sammensætning. Tidspunktet for sanglegsstunden bestemmes ud fra børnehavens dagsrytme.
I nogle perioder kan vi have ekstern underviser til musik 1 dag om ugen.
Det er aldrig resultatet, som er i fokus af disse aktiviteter, men processen.
Barnets sanser vækkes til større årvågenhed, og det får anledning til på et mere bevidst plan at give udtryk for følelser, oplevelser og erfaringer. Samtidig sker der en spontan og legende udforskning af de forskellige kunstneriske udtryksmåder og materialer. Dette skaber en stærk bekræftelse af egen identitet.
De kunstneriske aktiviteter er også en berigelse for det sociale liv i børnehaven. I den frie leg dannes der ofte grupper. Men når barnet maler, tegner, modellerer eller gør eurytmi, mødes det på en anden måde: Alle stilles lige og samles om det samme. Koncentrationen i børnegruppen intensiveres, og der spreder sig en fin stemning.
Vi har valgt at male i små grupper; fire børn af gangen ude i vores garderobe. Børnene har alle tre farver til rådighed, men det ses ofte, at der kun males med en farve. Der er altid børn, der gerne vil kigge på, mens kammeraterne maler, og de selv venter på, at det bliver deres tur. Der hentes inspiration og beundres, der kan lyde forbavsede og begejstrede udråb, når farverne blander sig på papiret, og ”tryllefarver” og former opstår. Andre børn er stille og fordybede i sig selv. Der kan brede sig en ro og stilhed i rummet.
– Vi har lavet en malesang der ofte ledsager aktiviteten.
Børnene hjælper også med til forberedelserne. Farver, der skal opløses i farveflaskerne og rystes, til de er opløste. Papiret der skal lægges i blød i bakken mv.
Eurytmi betyder ”den gode rytme”. Smuk harmonisk bevægelse.
Eurytmien er synliggørelse af sproget i bevægelsen, og giver os mulighed for at udtrykke indre sjælelige oplevelser gennem bevægelse. En eurytmitime i børnehaven varer ca. 30 minutter og indeholder små vers og fortællinger, hvortil eurytmisten gør forskellige harmoniske bevægelser, som barnet gør efter.
Eurytmisten forsøger at skabe levende billeder og appellere til bevægelsestrang og efterligningsevne. Bevægelserne følger sprogets rytmer. I løbet af en eurytmitime når børnene at gennemvarme alle kroppens lemmer med rytmiske bevægelser.
Med hænder, arme, ben, og hele kroppen tramper, klatrer, aser og hopper vi. Med Hænder og arme viser vi hvordan blomsterne vokser, dværgene hakker, feerne danser, bierne summer, og fugleungerne gemmer sig i reden. Vi tramper som trolde, lister som dværge, går værdigt som konger, danser lystigt, og svæver smukt som sommerfugle.
Stemningerne skifter meget mellem polariteter: glæde-alvor, koncentration -løssluppenhed, høj tale-stilhed. Store bevægelser med hele kroppen – bittesmå bevægelser kun med fingre eller fødder osv.
Bevægelserne er ikke tilfældige. De opstår i samklang med lydene i de små rytmiske vers, der tales af eurytmisten, Et ”Ah!” har et helt andet bevægelses udtryk end et ”Uh!”, og et ”K” har meget mere kraft og form i sig end det luftige ”F”.
Eurytmien har til hensigt at udvikle et harmonisk forhold mellem bevægelse og fantasi, musik og sprog. Den hjælper barnet til at blive hjemme i sin krop og til at opøve rumfornemmelse.
Eurytmien hjælper barnet til at forbinde sig med verden og det lærer at beherske kroppen og de mange komplicerede bevægelser, der skal til, når vi f.eks. skal kunne stå på vore egne ben (balance) og endnu sværere; når vi skal gå!
Senere skal vi også lære sproget, og tale og tænke. Eurytmien opøver også rumfornemmelse: foran – bagved, oppe- nede, højre- venstre. Det er nogle af de vanskelige ting et lille barn skal lære i de første leveår.
Eurytmien støtter og hjælper disse processer. For barnet er det vigtigste glæden ved at gøre eurytmi. Børnene tager eurytmisko på fra morgenstunden.
Eurytmien begynder i garderoben hvor vi efter toiletbesøg får vand at drikke. Så tager vi eurytmidragter på. Vi har silkedragter til alle børn og voksne. Så synger vi vores godmorgensang sammen med eurytmisten, der så leder børn og voksne ind på stuen med en sang. Når eurytmien slutter ledes vi ud i garderoben igen og vi tager dragter af og får vores velfortjente ”musebidder”.
Vi fortæller remseeventyr, folkeeventyr, små fortællinger om elementarvæsener, dyr og planter, legender og fabler.
Eventyrene læres udenad af pædagogerne og fortælles for børnene, således at man har mulighed for at have øjenkontakt og kan inddrage hele gruppen.
Remseeventyret taler til de mindste i børnehaven og i remseeventyrene er det sprogets rytme og musikalitet der lægges vægt på. Eventyret gentages hver dag over en uge. Barnet kan snart eventyret udenad og de kan ledsages af dukker og figurer.
Eventyrene gentages også i årsløbet og de ældste børn genkender således eventyret igen. De kan evt. medvirke som dukkeførere. Remseeventyrene kan også dramatiseres og bruges i sanglegen.
I folkeeventyret spiller indholdet en helt anderledes central rolle. De bliver fortalt udenad af den voksne, og det samme eventyr fortælles også her i flere dage. Fortælleren bruger originalversioner og lader handlingen tale for sig selv, uden at bringe unødig dramatik ind i forløbet.
Folkeeventyrerne formidler visdom om menneskene og deres liv i billedrigt levende sprog, noget der giver næring til barnets moralske fantasi. I eventyrbillederne genkender barnet sig selv. Det kan identificere sig med dyrene: rævens listighed, lammets uskyld osv. Og med menneskene og deres sjæleegenskaber: Kongens værdighed, Esben Askeladens forundring over tingene og hans ærlighed, prinsessens renhed osv.
En velvalgt fortælling kan derfor virke forløsende i aktuelle situationer, som opstår i barnets liv.
I juletiden bruger vi en fortløbende fortælling om Josef og Marias vandring mod Betlehem, og efter jul enkle legender om de hellige tre konger og flugten til Egypten.
Eventyrstunden varer ca. 15-20 minutter og eventyrbordet, som danner midtpunkt i kredsen, er dækket med lys og blomster. Farverne og dekorationen på eventyrbordet retter sig efter årstiden og indholdet i eventyret.
I tilknytning til børnehaven har vi en køkkenhave, hvor børnene kan hjælpe med at så og høste grøntsager og blomster og plukke frugt til den daglige madlavning. Maden er fyldt med dufte, smag og næring.
I Markblomsten laves maden af biodynamiske eller økologiske produkter og maden er udelukkende vegetarisk. Børnenes sanser og fantasi får frit løb, når maden tilberedes i køkkenet.
Pædagogisk praksis i madlavningen
Den pædagogiske praksis ved madlavning skaber et rum for det enkelte barn, hvor barnet mærker, hvad det kan med sine hænder. Er guleroden for hård at skære i? Kan barnet bedre klare kartoflen? Fik barnet vendt kniven rigtigt? Kan vi stå fire børn sammen uden at skubbe? Hvad plejer det ene barn at gøre derhjemme i forhold til det andet barn – forskelligheder udveksles over madlavningen.
Hvorfor har guleroden en så stor top, og hvorfor er radisen så stærk, så kun nogle børn kan lide den mens andre ikke kan?
Spørgsmålene er mange, men under hele forløbet får barnet mulighed for kendskab til sin egen formåen, naturen og naturfænomener, lærer nye ord på ting, det ikke kendte eller vidste før. Tålmodighed læres og sanserne skærpes.
Mellemmåltider
Midt på formiddagen får vi et lille mellemmåltid, de såkaldte ”musebidder”. Hvor et fad med frisk frugt ligger i små stykker sammen med knækbrød/riskiks. Hertil får vi vand.
Om eftermiddagen serveres ligeledes et mindre måltid bestående af brød og frugt med vand/the.
Hovedmåltid
Mandag: grød. Vand/the.
tirsdag: rugbrød med pålæg, friskbagt brød eller boller. Vand/the.
onsdag: suppe med suppebrød. Vand/the.
Torsdag: rugbrød med pålæg, brød eller boller. Vand/The.
fredag: pizza med grøntsagsfyld. Der veksles mellem forskellige typer. Vand/the
Ved tilberedning og spisning af maden skabes et sundt, livligt og socialt
miljø. Det fælles måltid bliver spist med en ægte og naturlig respekt.
At holde fødselsdag er noget ganske særligt, både for fødselaren, men også for resten af børnegruppen. Forældre er også meget velkomne til at deltage i festligheden.
Selve fødselsdagen begynder ca. kl. 11.15. hvor stolene stilles i kreds. Et lille bord er blevet pyntet med lys og blomster, og en gave er gemt under lige så mange silketørklæder, som barnet fylder år. Fødselsdagsbarnet får en regnbueguldkrone og fødselsdagskappe på og sidder på en særlig plads.
Barnet er i centrum.
Barnet vælger to hjælpere, som det følges med ud i garderoben, hvor de venter, mens der bliver tændt lige så mange små lys som barnet fylder år.
Der er mange små traditioner omkring fødselsdagen, men det skal nævnes at der bliver fortalt et særligt fødselsdagseventyr, hvori barnets egen biografi indflettes.
Eventyret beskriver barnets liv og hvordan det voksede op. Der tændes et lys for barnet, som vandrer fra hånd til hånd, og hvert barn ønsker fødselaren ”tillykke”, og bagefter synger vi for barnet. Barnet får så lov at løfte silketørklæderne og finde sin gave som pædagogerne for det meste har lavet. Det kan være et strikket dyr, en dukke eller lignende.
Bagefter leger vi “Tornerose” og “Tre små soldater” og der danses en fødselsdags-glædesdans, og så spiser vi frokost.
Til dessert deler fødselsdagsbarnet den medbragte dessert ud.
Fødselsdagskrone og fødselsdagstryllelyset må man beholde.