Vores dagligdag

Markblomsten åbner kl. 7.30 og lukker kl. 16.30

Dagen begynder med morgenhygge. Børnene kan hjælpe med at forberede dagens mad eller lege.

Mellem kl. 9 og 9.30 er der morgensamling. Fra kl. 9.30 er der fri leg, kunstneriske aktiviteter, tur ud af huset, forberedelser til årstidsfester. Hver dag har sin bestemte aktivitet.

Kl. 11.30 kommer vi alle ind og hører eventyr. Kl 12.00 er der frokost, og efter fælles oprydning er der fri leg og aktiviteter udenfor.

Kl. 14.30 er der eftermiddagsmad og derefter boltrer børnene sig ude eller inde indtil lukketid kl. 16.30.

Børnene deltager på naturligste vis i både forberedelse, udførelse og oprydning af alle aktiviteter, hvilket giver dem fornemmelse af ansvar, tilhør og betydning.

Ugens gang

Pædagogerne benytter hver dag en stor del af deres tid til at udføre almindelige praktiske gøremål som en integreret del af samværet med barnet.

Det er gøremål knyttet til traditionelt husarbejde som madlavning, opvask, strygning, håndarbejde af forskellig slags, reparation af legetøj, enkelt snedkerarbejde, udearbejde som snerydning eller havearbejde osv. Den voksne lægger vægt på at udføre arbejdet i et roligt tempo, gå op i det med glæde og interesse og skabe en god og rar atmosfære omkring sin aktivitet. Hvis børnene ønsker det kan de indgå i arbejdet sammen med den voksne.

Ved at bringe varierede arbejdsprocesser ind i barnets daglige liv, kan vi give dem noget af dette rige erfaringsområde tilbage. Konkrete og anskuelige gøremål udgør også en unik inspirationskilde til barnets egen leg. Det giver hvert enkelt barn frihed til at udvælge, hvad det vil lege. Hvornår det vil gøre det og på hvilken måde, alt efter alder og personlighed.

I disse aktiviteter får barnet en tryghed gennem efterligning af voksne forbilleder, samtidig med at frihedsmomentet er indbygget: Enhver henter impulser til egen virksomhed.

Ved at deltage eller lege efter indprenter barnet sig ubevidst denne logik i sin erfaringsverden. Dette danner et organisk og frugtbart grundlag for senere abstrakt logisk tænkning. Enkelte arbejdsoperationer som f.eks. at vride en gulvklud, vaske kopper af, save en kæp over o.lign. øver også koordinationen mellem muskler, nerveimpulser og sanseindtryk, noget der igen er forudsætning for bl.a. læse og skrivefærdigheder.

Den frie leg er barnets egen skabende virksomhed. Pædagogen besøger legen, når barnet beder om det, når legen går i stå eller udvikler sig i negativ retning, men lister sig ud af den igen, når der ikke er brug for hende/ham længere.

I den frie leg bruger barnet hele sit væsen. I samspillet med omgivelserne erfarer barnet på det ubevidste plan sin viljes muligheder og begrænsninger. Emotionelt er den frie leg et område, hvor barnet både kan bearbejde og eksperimentere med sine følelser.

For øvrigt er det tilladt at ”kede” sig ind i mellem, da der efterfølgende hos barnet opstår trang til at handle. Derved bliver barnet medskabende på sit eget livsindhold, og legetiden i børnehaven går fra beskæftigelse til selvudvikling.

Kredsen kan bruges til at formidle årstidernes og højtidsfesternes kvaliteter til barnet. Gennem sanglege, vers og rim, i bevægelse og i ro, bliver forskellige temaer bearbejdet. ”Læring” foregår her ud fra den helhed årstiden repræsenterer og bygger på børnenes efterligningsevner, deres behov for rytme og deres opmærksomhed overfor sanseindtryk.

Sanglegen udgør en væsentlig del af kredsen. Her spiller børnenes forhold til hinanden en stor rolle: Man hilser, man takker og vælger sig en ven, man danser med hinanden, giver og tager. Ofte kan man se, hvordan et barn, som stræber efter at finde sin plads i gruppen, får hjælp til at integrere sig gennem sanglegen.

Musik, sangleg og eventyrspil er i høj grad vævet ind i børnehavens dagligdag. Maling, modellering og tegning har sin bestemte dag i ugerytmen eller plads i årsforløbet. Det giver barnet en oplevelse af genkendelse og tryghed.

Det er aldrig resultatet, som er i fokus af disse aktiviteter, men processen.
Barnets sanser vækkes til større årvågenhed, og det får anledning til på et mere bevidst plan at give udtryk for følelser, oplevelser og erfaringer. Samtidig sker der en spontan og legende udforskning af de forskellige kunstneriske udtryksmåder og materialer. Dette skaber en stærk bekræftelse af egen identitet.

De kunstneriske aktiviteter er også en berigelse for det sociale liv i børnehaven. I den frie leg dannes der ofte grupper. Men når barnet maler, tegner, modellerer eller gør eurytmi, mødes det på en anden måde: Alle stilles lige og samles om det samme. Koncentrationen i børnegruppen intensiveres, og der spreder sig en fin stemning.

Vi fortæller remseeventyr, folkeeventyr, små fortællinger om elementarvæsener, dyr og planter, legender og fabler.

Eventyrene læres udenad af pædagogerne og fortælles for børnene, således at man har mulighed for at have øjenkontakt og kan inddrage hele gruppen.

Remseeventyret taler til de mindste i børnehaven og i remseeventyrene er det sprogets rytme og musikalitet der lægges vægt på. Eventyret gentages hver dag over en uge. Barnet kan snart eventyret udenad og de kan ledsages af dukker og figurer.

Eventyrene gentages også i årsløbet og de ældste børn genkender således eventyret igen. De kan evt. medvirke som dukkeførere. Remseeventyrene kan også dramatiseres og bruges i sanglegen.

I folkeeventyret spiller indholdet en helt anderledes central rolle. De bliver fortalt udenad af den voksne, og det samme eventyr fortælles også her i flere dage. Fortælleren bruger originalversioner og lader handlingen tale for sig selv, uden at bringe unødig dramatik ind i forløbet.

Folkeeventyrerne formidler visdom om menneskene og deres liv i billedrigt levende sprog, noget der giver næring til barnets moralske fantasi. I eventyrbillederne genkender barnet sig selv. Det kan identificere sig med dyrene: rævens listighed, lammets uskyld osv. Og med menneskene og deres sjæleegenskaber: Kongens værdighed, Esben Askeladens forundring over tingene og hans ærlighed, prinsessens renhed osv.

En velvalgt fortælling kan derfor virke forløsende i aktuelle situationer, som opstår i barnets liv.

I juletiden bruger vi en fortløbende fortælling om Josef og Marias vandring mod Betlehem, og efter jul enkle legender om de hellige tre konger og flugten til Egypten.

Eventyrstunden varer ca. 15-20 minutter og eventyrbordet, som danner midtpunkt i kredsen, er dækket med lys og blomster. Farverne og dekorationen på eventyrbordet retter sig efter årstiden og indholdet i eventyret.

I tilknytning til børnehaven har vi en køkkenhave, hvor børnene kan hjælpe med at så og høste grøntsager og blomster og plukke frugt til den daglige madlavning. Maden er fyldt med dufte, smag og næring.

I Markblomsten laves maden af biodynamiske eller økologiske produkter og maden er udelukkende vegetarisk. Børnenes sanser og fantasi får frit løb, når maden tilberedes i køkkenet.

Pædagogisk praksis i madlavningen
Den pædagogiske praksis ved madlavning skaber et rum for det enkelte barn, hvor barnet mærker, hvad det kan med sine hænder. Er guleroden for hård at skære i? Kan barnet bedre klare kartoflen? Fik barnet vendt kniven rigtigt? Kan vi stå fire børn sammen uden at skubbe? Hvad plejer det ene barn at gøre derhjemme i forhold til det andet barn – forskelligheder udveksles over madlavningen.
Hvorfor har guleroden en så stor top, og hvorfor er radisen så stærk, så kun nogle børn kan lide den mens andre ikke kan?

Spørgsmålene er mange, men under hele forløbet får barnet mulighed for kendskab til sin egen formåen, naturen og naturfænomener, lærer nye ord på ting, det ikke kendte eller vidste før. Tålmodighed læres og sanserne skærpes.

Mellemmåltider
Midt på formiddagen får vi et lille mellemmåltid, de såkaldte ”musebidder”, bestående af frugt, gulerødder og brød.

Om eftermiddagen serveres ligeledes et mindre måltid bestående af brød og frugt.

Hovedmåltid
Mandag: grød.
tirsdag: rugbrød med pålæg.
onsdag: suppe med pasta og suppebrød.
Torsdag: rugbrød med pålæg.
fredag: pizza med grøntsagsfyld.

At holde fødselsdag er noget ganske særligt, både for fødselaren, men også for resten af børnegruppen. Forældrene inviteres til at deltage i festligheden.

Selve fødselsdagen begynder ca. kl. 11.15.  hvor stolene stilles i kreds. Et lille bord er blevet pyntet med lys og blomster, og en gave er gemt under lige så mange silketørklæder, som barnet fylder år. Fødselsdagsbarnet får en regnbueguldkrone og fødselsdagskappe på og sidder på en særlig plads.

Barnet er i centrum.

Der er mange små traditioner omkring fødselsdagen, men det skal nævnes at der bliver fortalt et særligt fødselsdagseventyr, hvori barnets egen biografi indflettes.

Eventyret beskriver barnets liv og hvordan det voksede op. Der tændes et lys for barnet, som vandrer fra hånd til hånd, og hvert barn ønsker fødselaren ”tillykke”, og bagefter synger vi for barnet. Barnet får så lov at løfte silketørklæderne og finde sin gave som pædagogerne for det meste har lavet. Det kan være et strikket dyr, en dukke eller lignende.

Bagefter danses en fødselsdags-glædesdans, og så spiser vi frokost. Til dessert deler fødselsdagsbarnet den medbragte dessert ud.